Formålet med denne ph.d. afhandling er gennem kildestudier at opnå nye indsigter i relationen mellem Carl Nielsen og århundredeskiftekulturen i København. Udgangspunktet er at anskue århundredeskiftekulturen som en åben situation i kulturlivet, hvor der er en fælles bevidsthed om ’det nye’, uden at det dog står klart, hvad dette nye indebærer. Gennem et fokus på steder og netværk, hvor kunstneriske aktiviteter og diskussioner foregik, undersøger afhandlingen, hvordan en udveksling af idéer fandt sted i kulturlivet, og hvordan Carl Nielsens virke relaterede sig til disse idéer.
Det er en vigtig pointe i afhandlingen, at Carl Nielsen ikke tilsluttede sig én bestemt retning omkring år 1900, men at hans musik og musiktænkning afspejlede – og var med til at forme – flere forskellige miljøer og idéer i kulturlivet. I afhandlingen belyses hans relation til kunstnerne omkring Den frie Udstilling, det radikale og intellektuelle miljø omkring Georg Brandes, gruppen af komponister omkring musikforeningen Symphonia og en kreds i musiklivet, som forestillede sig en musikalsk renæssance med afsæt i klassiske idealer. Fælles for de forskellige miljøer var, at der foregik en forhandling om hvad ’det nye’ var, som Carl Nielsens musik og musiktænkning var en del af.
Afhandlingen viser i den forbindelse, at der ligger et stort potentiale i at opfatte Københavns musikliv omkring år 1900 som ’musikalsk moderne’ i Carl Dahlhaus’ formulering af begrebet. Desuden viser kilderne, at der var nogle måder at forholde sig til ’de unge’ og ’det nye’ på, som var fælles for flere af de kulturelle miljøer, Carl Nielsen indgik i omkring århundredeskiftet, og som kaster et nyt lys over Carl Nielsens værker og receptionen af dem.
Det metodiske udgangspunkt betyder, at værker, som ikke tidligere er blevet tildelt opmærksomhed i forskningen, bliver centrale i afhandlingen. Carl Nielsens kantate til Studentersamfundets nye bygnings indvielse i 1901 bliver fx vigtig for forståelsen af hans relation til århundredeskiftekulturen, fordi musikken blev opført foran en stor del af Københavns kulturelite, og dermed fik betydning for, hvordan de forestillede sig ’det nye’ omkring århundredeskiftet.
Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet som en del af det kollektive forskningsprojekt
’Carl Nielsen – europæisk komponist’ (2018-2022) på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
ved Københavns Universitet.