I kritisk forening? Kunstforeningen GL STRANDs historie fremdrager en række nye indsigter om den kunstinstitution, der i 1825 blev stiftet som Kunstforeningen og i dag bærer navnet Kunstforeningen GL STRAND. Hvor historien om Kunstforeningens betydning for den danske kunst allerede er blevet fortalt (og celebreret), retter afhandlingen blikket mod Kunstforeningens særlige demokratiske, kollektive foreningskonstruktion.
På baggrund af et grundigt arbejde i institutionens arkiv undersøger afhandlingen Kunstforeningen GL STRANDs historie med kunstforeningsstrukturen og dens samfundsmæssige betingelser som prisme. I afhandlingens første tre kapitler diskuteres kunstforeningsstrukturen og dens relation til andre organiseringer på den danske kunstscene, Kunstforeningen som civilsamfundsinstitution og Kunstforeningens medlemssammensætning og medlemsdemokrati. Afhandlingens fjerde kapitel er viet til en
diskussion af kunstforeningsstrukturens aktuelle betingelser og potentialer. I kritisk forening? Kunstforeningen GL STRANDs historie beskæftiger sig således ikke blot Kunstforeningen GL STRANDs historie, men også med civilsamfundet og den danske kunstoffentligheds historie.
Aktuelt lader der til at være opstået en diskrepans mellem de danske
kunstinstitutioners uigennemsigtige magtstrukturer, topstyring og prekære
ansættelsesforhold på den ene side og deres kollektive historie og samtidskunstens kritiske diskurser på den anden. Kunstforeningen GL STRANDs historie er en påmindelse om, at samtidskunstens institutioner kunne være organiseret på en anden måde, og om, at kunstens institutionalisering betyder noget: magthierarkier, strukturer, adgangsforhold og økonomi har afgørende indflydelse på den samfundsrolle, en kunstinstitution kan spille, og den kunst, den kan vise.