The Fabric of Spectacle: Stagings of Triumph at the Court of Denmark-Norway, c. 1577-1634

Afhandlingen undersøger brugen af flygtig festarkitektur som centralt medium for iscenesættelse af tidligt moderne hoffester i kongeriget Danmark-Norge. Med udgangspunkt i tre centrale begivenheder – prins Christians dåb i 1577, hans kroning som Christian IV i 1596 og Det Store Bilager i 1634 – vises, hvordan midlertidige, begivenhedsspecifikke konstruktioner og udsmykninger ikke blot var dekorative, men væsentlige redskaber til performativ kommunikation.

Med inspiration fra den klassiske romerske triumf fejrede de tidligt moderne hoffester ikke kun militære sejre, men også teknologiske, dynastiske og religiøse triumfer, tilpasset lokale kontekster. Afhandlingen argumenterer for, at festarkitekturens flygtighed var en generativ kvalitet, der muliggjorde performative iscenesættelser af kongelig autoritet. Festarkitekturen omformede byrummet og forvandlede især København til en ekstraordinær arena for fyrstelig iscenesættelse. Midlertidige elementer som triumfbuer, fyrværkeriinstallationer, turneringspladser og overdådige tekstiler skabte altomsluttende miljøer, der forstærkede begivenhedernes enestående og forbigående karakter.

De flygtige konstruktioner fungerede imidlertig ikke kun som scenografi, men også som narrative medier. Gennem analyser af fyrværkeri, processioner, mekaniske automata og symbolske skulpturer – med afsæt i teoretiseringer fra feltet af studier af materiel kultur og Erika Fischer-Lichtes teori om performance og performativitet – vises, hvordan festarkitekturen formidlede komplekse ideologiske fortællinger gennem bevægelse, transformation og destruktion. Afhandlingen foreslår også en konceptuel forbindelse mellem festarkitektur og krigsarkitektur ved at påpege fællestræk i forhold til temporalitet, materialitet og symbolik. Denne forbindelse viser, hvordan hoffester iscenesatte konflikt i domesticeret form og indlejrede militære værdier i festens performative sprog.