Autism’s Configurations - Tracking the Circulation of a Metaphor

Afhandlingen analyserer tilblivelsen, udbredelsen og migrationen af autisme som metafor i årene 1943-1980, primært i USA. Den argumenterer for, at metaforens anvendelser er bestemt af en specifik historisk dimension af metaforer, som vi kan kalde konfiguration: den måde, hvorpå en kulturelt udbredt metafor er afhængig af et netværk af figuraliseringer, der gør det muligt for den at bevæge sig mellem forskellige discipliner. Afhandlingen formulerer en ny metode til at analysere metaforer som konfigurationer, idet den argumenterer for, at både migrationerne og de neuropolitiske metaforers levetid afhænger af, hvordan de konfigureres med andre figuraliserede fænomener. I autismens tilfælde foregår dens vandringer mellem discipliner via de to metaforer mekanicitet og tilbagetrækning. Disse to resonerer med specifikke kulturelle bekymringer i en historisk situation på en sådan måde, at autisme som metafor bliver uløseligt forbundet med et neuropolitisk problem om selvstændighed i det globale nords senmodernitet.

Afhandlingen analyserer et udvalg af kliniske, filosofiske og skønlitterære værker. Hvor de kliniske og filosofiske værker opretholder en vis ’autistisk konfiguration’ i deres brug af metaforer, udfører de litterære værker en række kritiske omvendinger eller tilegnelser af de samme metaforer for mekanicitet og tilbagetrækning, der bruges i patologiseringsstrategier. På den måde synliggør de en række implicitte normative antagelser, der er på spil i et sådant billedsprog, antagelser, der er med til at iscenesætte en neurotypisk idé om autisme som en tilstand uden et selv.