Sensuous Society

I denne PhD undersøger jeg hvordan det sanselige potentielt kan understøtte en overgang til en mere bæredygtig fremtid ved at anvende æstetisk og økologisk teori i analysen og diskussionen af min kunstneriske praksis i projekterne Dome of Visions316 og Sisters Academy317 (af Sisters Hope318). Begge responderer på Sensuous Society Manifesto319, som fremmaner en potentiel fremtidig verden med afsæt i æstetiske præmisser, skrevet som en reaktion på den finansielle krise i 2008 og den vedvarende økologiske krise.

Over det sidste årti har jeg gennem min praksis interesseret mig for måder at ‘demokratisere det æstetiske’ på (jf. Sensuous Society Manifesto), hvormed jeg mener at åbne og tilgå et sanseligt og poetisk værensmodus i verden. Begge projekter deler således denne intention og sigter mod at åbne dette på forskellig vis. Overordnet stiller den dome-formede, midlertidige konstruktion Dome of Visions et sanseligt og poetisk rum til rådighed for den brede befolkning til at skabe og bidrage æstetisk med udgangspunkt i dens inviterende kuratoriske profil, og i Sisters Academy arbejdes der med en performance-metode, som åbner de sanselige. Resumé in Danish 479 og poetiske aspekter af vores væsen inden for rammen af et stærkt immersivt performance-installatorisk rum. Idet jeg har forstået begge projekter som værende forskningsbaserede fra begyndelsen, er der genereret omfattende refleksiv in situ materiale af projekternes deltagere. Subtraktioner af dette materiale er inkluderet som empirisk data og læst gennem den tredelte rituelle proces (van Gennep [1909] 2013; Turner 1974; [1969] 2008; [1967] 2014; Fischer-Lichte 2008; Fischer-Lichte and Wihstutz 2018) og de tre økologier (Guattari [1989] 2008) som operationelle analytiske rammer.

Æstetik: I forlængelse af Baumgarten ([1735] 1954; [1750–1758] 1961) og den æstetiske filosofi der fulgte ham, forstår jeg den æstetiske oplevelse, perception og kognition som værende oplevelse, perception og kognition gennem sanserne. Som blandt andre Thyssen (2005) argumenterer for, er den æstetiske dimension altid til stede, idet vi altid sanser verden. Dog kultiverer vi denne dimension i kunsten. Æstetik forstås således som sanselig erfaring, perception og kognition. Kunst forstås som kultivering af det æstetiske og således som et rum for intensiveret sanselig erfaring, perception og kognition. Den sanselige oplevelse og opfattelse af verden åbner ydermere det poetiske værensmodus, karakteriseret af åbenhed, mere specifikt til noget andet og mere end blot det fysiske og empirisk målbare (D. Jørgensen 2003; 2014; 2018).

Økologi: Centralt for økologisk teori er erkendelsen af altings forbundenhed. En tråd kan spores fra Bateson ([1972] 2000; [1979] 1984) gennem Guattari ([1989] 2008; [1992] 1995), herunder hans tre økologier (Guattari [1989] 2008; [1992] 1995) til blandt andre Latour (2011; [2015] 2017; [2017] 2018), Braidotti (2013; 2019), Stengers (2005; 2010), Neimanis (2016) og Haraway (2015; 2016). Bateson argumenterer for, at den mest sandsynlige vej ud af den økologiske krise er at træne den mentale økologi320 i mennesket, hvis primære funktion er at forstå altings dybe forbundenhed.

I analysen af nævnte in situ data, som genereres mens deltagerne er i et sanseligt og poetiske værensmodus, forholder jeg mig til problemformuleringen: Hvad er virkningen af Dome of Visions og Sisters Academys aktivering af det æstetiske på deltagerne? Og hvad fortæller det os om, hvordan det æstetiske, og dermed det sanselige, kan understøtte overgangen til en mere bæredygtig fremtid?

316 www.domeofvisions.dk (accessed 11.12.2020).
317 www.sistersacademy.dk (accessed 11.12.2020).
318 www.sistershope.dk (accessed 11.12.2020).
319 www.sensuoussociety.org (accessed 11.12.2020).