Afhandlingen ’Synliggørelser - Det moderne billede i krydsfeltet mellem affekt og arkiv’ foreslår et billedbegreb, der opfatter det moderne billedlige felt som etableret via synliggørelser af krydsfelter mellem affekt og arkiv. Disse synliggørelser må foregå som vidensarkæologisk kritiske praksisser.De processer, der i moderniteten reelt danner og udgør vores aktuelle virkelighed, kan ifølge afhandlingens opfattelse ikke afbildes direkte territorielt og i positive termer, men må synliggøres indirekte. Opfattet på denne måde stiller moderniteten en grundlæggende navigationsudfordring, som denne afhandling er optaget af. Hvordan overhovedet navigere kulturelt indirekte?Afhandlingen har ved udviklingen af sin problemstilling støttet sig henholdsvis til lacaniansk blikteori for billedfeltets vedkommende og kulturanalytisk til de senere års udvikling af en kritisk analyse af den moderne kulturs tiltagende topologiske føjelighed. Til forståelsen af eksisterende og mulige sammenhænge mellem affekter og arkiver, trækkes for affektfænomenets vedkommende primært på Gilles Deleuzes affektteori, for arkivbegrebets henholdsvis på Jacques Derrida og Michel Foucaults forskellige men forbundne arkivforståelser.Afhandlingen undersøger rækkevidden og potentialet i den foreslåede arkæologisk synliggørende billedpraksis ved at følge tre forskellige moderne synliggørende taktikker. Aleksander Rodchenkos forsøg på at nulstille den visuelle perceptionsproces i sit enkeltramme-fotografi, Andrey Tarkovskys arbejde med billedlig anamnese og kunstnerduoen Vinyl -terror & -horrors nutidige installationspraksis, der sigter mod at etablere parallel-rumligheder. De tre eksempler arbejder dog ikke kun taktisk med at synliggøre allerede eksisterende krydsfelter mellem affekt og arkiv, de foreslår også strategiske veje ud af disse allerede eksisterende krydsfelter. De udvikler således, som afhandlingen forstår det, alternative overlejringer mellem affekt og arkiv, der skal muliggøre etableringer af andre kroppe end dem, vi aktuelt befinder os i.Afhandlingens forskningsbidrag er at foreslå og udvikle det nævnte billedbegreb og at påbegynde en slags typologi over den arkæologisk synliggørende billedpraksis’ taktiske og strategiske muligheder.