Forskningsprojektet viser og kortlægger den danske kunstnergruppe Linien IIs (1947-52) avantgardistiske strategier for ophævelsen af kunsten til social praksis. Gennem en ny socialkunsthistorie –undersøges den reduktive bevægelse og kritik, der har medført, at gruppen er blevet beskrevet som homogen, konkretistisk og efterkrigstids-modernistisk.Afhandlingen er en udførlig beskrivelse af Linien IIs relationer til andre avantgardistiske strømninger end udelukkende den konkretistiske på tværs af tid og rum.Derudover understreges det, at Linien II og CoBrA indgik i den samme overordnede kapitaliseringslogik, uanset talrige forsøg på, at opretholde den simplificerede bipolare strukturelle positionering grupperne imellem.